Synstræning hos optikgalleriet i Fakse

Øjnene er styret af muskler, og når dette samarbejde mellem øjnene og musklerne ikke fungerer optimalt, kan man opleve, at man har svært ved at koncentrere sig, fokusere og læse, samt have hovedpine. Det er dog i dag muligt at træne dem op, så det såkaldte samsyn kan komme til at fungere. Heldigvis har man erfaret, at hvis man træner flittigt, så kan man også sikre sig forbedringer.

 

Synstræning, hvad går det ud på?

Synstræningen skal som sagt hjælpe med at forbedre øjenmuskulaturen og styrke den, så man undgår de mange gener, der kan opstå ved sådanne tilfælde. Derudover, så hjælper denne form for træning også din balance og reflekser, samt koordination og grovmotorik. Ligesom når man træner andre af kroppens muskler, så handler det om at sætte den i bevægelse, og sjovt nok gælder det samme for øjnenes muskler. Dog kræver det ikke af en at få pulsen op, man kan blot sidde hjemme i sin lænestol.

Hjemmeøvelser og vejledning

Sammen planlægger vi det helt rette forløb for dig og dine øjne. Løbende vil forløbet blive tilpasset, og jo bedre du bliver, jo hårdere og sværere gør vi træningen, så du kan få mest muligt ud af det. Man skal lave sine lektier i form af hjemmeøvelser, som tager mellem 15-30 minutter om dagen. Undervejs skal man besøge os, så vi sammen kan teste udviklingen og holde den i skak.
Hos Optikgalleriet i Fakse vil vi gøre alt for at bekæmpe de symptomer, som du nu skulle have, og vi vil gerne hjælpe dig igennem. Ingen fortjener at gå dag ud og dag ind med symptomer på noget, som forhåbentlig kan fikses med nogle minutters træning hver dag. Så sving forbi os i Fakse så kommer vi hurtigst muligt i gang med at bekæmpe symptomerne.

 

 

DOWNLOAD VORES FOLDER OM SYNSTRÆNING